DIAPLAN: Nye veje til god planlægning
Fire kommuner og et plankoncept med fire dimensioner for god
planlægning er udgangspunkt for Københavns Universitets projekt,
DIAPLAN. Målet er at udvikle nye modeller for helhedsorienteret
planlægning i det åbne land, og arbejdet giver god inspiration til
udvikling af danske yderområder, hvor landskabet ofte er ét af de
primære potentialer. Lektor Lone Søderkvist Kristensen gør
status.
Med udgangspunkt i
fire kommuners konkrete udfordringer, har DIAPLAN udviklet og
afprøvet nye modeller for planlægning med udgangspunkt i stedets
vilkår og karakter. Foto: Odsherred Kommune
Fokus på helhedsorienteret
planlægning
Hvordan kan man forbedre sammenhængen mellem landsbyen og det åbne
land? Hvordan skaber man et nyt rekreativt område, samtidig med at
naturen beskyttes, og lodsejerne inddrages? Og hvordan giver man
adgang til landskabet og formidler et steds geologiske arv?
Det er blot nogle af de spørgsmål, som Københavns Universitets
projekt, DIAPLAN, har taget under behandling. Baggrunden er
indførelsen af strukturreformen, som trådte i kraft i 2007 og
overdrog ansvaret for planlægning af det åbne land fra amterne til
kommunerne. En forandring, der udfordrer vante arbejdsgange og
metoder, men også åbner for nye muligheder, mener Lone Søderkvist
Kristensen. Hun er lektor på Københavns Universitet og sammen med
professor Jørgen Primdahl har hun ansvaret for projektet, DIAPLAN,
der handler om steds- og dialogbaseret planlægning:
"Hvor man tidligere var meget sektororienteret, er der i dag
behov for en mere helhedsorienteret planlægning, der tager
udgangspunkt i det enkelte steds kvaliteter, problemstillinger og
potentialer," forklarer hun om baggrunden for DIAPLAN og
uddyber så: "Det åbne land skal planlægges ud fra en mængde
forskellige interesser, som ikke nødvendigvis er lette at forene.
For eksempel: råstofs- , landbrugs- , kulturarvs- samt natur-
og rekreative interesser. I dag fungerer det ved, at man foretager
enkeltudpegninger inden for de forskellige sektorer, og det kan
være godt nok. Men den form for planlægning forholder sig ikke til
helheden."
Netop dét er DIAPLANs ærinde. Med udgangspunkt i fire kommuners
konkrete udfordringer, har projektet udviklet og afprøvet nye
modeller for planlægning med stedets vilkår og karakter i centrum.
Dertil kommer et fokus på samarbejde på tværs af fagdiscipliner og
inddragelse af en lang række forskellige aktører - lige fra borgere
til ildsjæle, erhvervsorganisationer, lokale museer, politikere og
kommunale embedsmænd.
Fire dimensioner
Målet med DIAPLAN er at udvikle nye, konkrete forslag til
løsninger og metoder til at forvalte og planlægge det åbne
kulturlandskab. Udgangspunktet er konkrete projekter i Skive,
Morsø, Odsherred og Jammerbugt Kommuner, mens selve det strategiske
udgangspunkt bygger på fire planlægningsdimensioner, udtænkt af den
toneangivende, engelske planforsker Patsy Healy.
"Vi har forsøgt at omsætte Healys fire dimensioner for
byplanlægning til en 'åbent-land-kontekst'," forklarer Lone
Søderkvist Kristensen og skitserer dimensionerne én for én. De
første to dimensioner handler om at skabe opmærksomhed på helheden:
"Før man kan foretage nødvendige strategiske valg i forbindelse med
udviklingen af et sted, er man nødt til at vide, hvad man har.
Derfor gælder det først og fremmest om at forstå stedets fysiske
virkelighed og kende de mennesker, der bebor det. Hvilke ønsker og
behov har de? Hvilke ressourcer? Samtidigt skal det undersøges,
hvilke potentialer, der kan udvikles, og stedets
udviklingsmuligheder skal prioriteres."
Tredje dimension handler om at mobilisere og 'berige' de
ressourcer, man har til rådighed. Om at bringe forskellige
fagligheder sammen, om at skabe en fælles forståelse for landskabet
og om at undersøge mulighederne for at genanvende det eksisterende
på nye måder. Til sidst - i fjerde dimension - udvikles og udvælges
de konkrete strategiske idéer, koncepter, rammer og
fyrtårnsprojekter. I denne dimension foretages de nødvendige
strategiske valg. En proces, der også indebærer strategiske
fravalg.
Og det viste sig at være relativt ukompliceret at omsætte Healys
fire dimensioner til det åbne land og de fire kommuners konkrete
projekter, fastslår Lone Søderkvist Kristensen. "Vores erfaringer
viser, at metoden er særdeles brugbar til at nytænke, koordinere og
forbedre politikker og handlinger samt skabe grobund for nye
samarbejder på tværs af en lang række forskellige aktører," siger
hun og opridser de fire projekter, det hele handler om: Mens Morsø
Kommune har fokus på at fremme sammenhængen mellem landsbyen Karby
og landskabet udenom, er udgangspunktet i Skive at forbedre og
skabe adgang til et rekreativt landskab og dermed forbedre
sammenhængskraften i den sammenlagte kommune. Og mens man i
Jammerbugt Kommune ønsker at sikre jordbrugets fremtid, satser
Odsherred Kommune på at skabe bedre tilgængelighed til landskabet
og formidle stedets geologi gennem udvikling af en Geopark.
Samarbejde skaber
udvikling
I dag er strategierne udviklet, og inddragelsesprocesserne
gennemført, og det er nu op til kommunerne og de lokale aktører at
drive projekterne videre. Endnu er der kun skabt enkelte, synlige
fysiske resultater, men processen er i gang, og nye samarbejder
stablet på benene.
For eksempel i Odsherred: Med støtte fra Stedet Tæller er
Odsherred Kommune godt i gang med at etablere en højderygsti, flere
formidlingstiltag er sat i søen, og der er skabt nye samarbejder på
tværs af kommune, lodsejere og lokale foreninger. I Skive arbejder
syv sogne sammen om den videre projektudvikling, mens borgerne i
Karby bl.a. er i gang med at gøre et projekt om hegning og
afgræsning af 250 hektar naturarealer til virkelighed. Projekternes
deltagere har fået øjnene op for kvaliteterne i det landskab, der
omgiver dem, sideløbende med at lokale tiltag i dag er sat ind i en
overordnet, strategisk sammenhæng.
Og netop denne sammenhæng udgør måske den vigtigste erfaring fra
projektet: "Lokalsamfund kan meget på egen hånd. Men vores erfaring
viser også, at hvis borgerne arbejder alene, så arbejder de med
enkeltstående projekter. Det skaber en langt større effekt, når de
enkelte projekter koordineres i forhold til en overordnet,
strategisk proces, og kommunen tager ejerskab og bidrager med viden
og ressourcer," siger Lone Søderkvist Kristensen og fremhæver atter
Odsherred Kommune: "Her blev projektet en del af en helt ny
strategi for hele kommunen, og politikerne blev taget i ed fra
begyndelsen. Resultatet er en proces, der har skabt forankring -
både politisk, i forvaltningen og i lokalområderne. Præcis den
kombination kan skabe de bedste vilkår og udviklingsmuligheder for
fremtidens landdistrikter."
Læs mere på www.diaplan.dk.
I begyndelsen af 2014 udkommer desuden en bog med projektets
erfaringer.
Læs mere om
højderygstien i Odsherred