Naturstyrelsen: Få styr på kysten
Hvordan forener man øget turisme, sommerhuse og byudvikling med
sårbare landskaber og natur i kystområderne? Det kan man læse om i
et nyt nummer af Naturstyrelsens publikation, Apropos, der giver
inspiration til god planlægning og præsenterer de regler, der
gælder på området.
I Naturstyrelsens publikation kan man læse
om forskellen på strandbeskyttelseszonen og kystnærhedszonen. Foto:
Anne Prytz Schaldemose
Fornuftig planlægning giver
muligheder i kystnærzonen
I publikationen kan man blandt andet læse om forskellen på
strandbeskyttelseszonen og den tre kilometer brede
kystnærhedszone.
"Der stilles særlige krav til planlægningen i kystnærhedszonen,
men der er mange eksempler på velbegrundet og fornuftig planlægning
giver mulighed for rimelige bebyggelser og anlæg i
kystnærhedszonen," siger arkitekt David Trier Frederiksen,
Naturstyrelsen.
Strandbeskyttelseszonen, der strækker sig fra havet og 300 meter
ind i land, er mere restriktiv. Her kræver stort set alle ændringer
en dispensation fra Naturstyrelsen.
Sarte og robuste
landskaber
Forskellige landskaber reagerer forskelligt på nye bebyggelser. I
et kuperet landskab ved fjorden i nærheden af større byer kan en ny
bygning eller byudvikling for eksempel ofte relativ nemt glide ind
i landskabet. Hvis det derimod er et fladt kystlandskab, kræver
udbygning med nye former altid stor omhu og sans for detaljen,
fremgår det af publikationen.
Apropos'et er en ekstrakt af den publikation, som By- og
Landskabsstyrelsen udgav i 2010 som "Inspiration til planlægning i
kystnærhedszonen - Eksempelsamling".
Hent Aprospos i pdf
Hent "Inspiration til planlægning i
kystnærhedszonen - Eksempelsamling" i pdf
FAKTA
Danmark har 7.300 kilometer kystlinje, der ikke blot er en af
verdens længste i forhold til landets areal, men også er
kendetegnet ved en mangfoldighed af kysttyper. Hovedparten af
Danmarks byer og 40 procent af befolkningen bor der.
Kilde: Naturstyrelsen
