Nyt fra kampagnen
 - 10.10.19

Reportage: Maribo bygger på historien

Den lollandske købstad kan bryste sig af markant kulturarv og natur, men manglede en klar forbindelse mellem bymidten, domkirken og Klostersøen. I dag udgør de tre et samlet hele, som indbyder til at bevæge sig fra byen og ud i naturen - og omvendt.

Maribo SøbredEgetræsbryggen gør det nemmere at opleve det særlige landskab ved Maribo Domkirke og Maribosøerne.

Årets måske sidste efterårssol luner stadig lidt. Det er mandag og frokosttid i Maribo. Her på kanten af byen og Maribosøerne, som med deres 1140 hektar gør det ud for Danmarks største ferskvandsspejl, ligger Maribo Domkirke og byens 600 år gamle klosterruiner.

En lille flok er på rundvisning og på vej ind i domkirken, der er én blandt blot 10 i Danmark. "Bedre bliver det ikke og slet ikke på en dag som i dag, hvor lyset falder så smukt," siger deres guide. Med pen, skitseblok og et koncentreret ansigtsudtryk sidder en kvinde ved søbredden og tegner. Hun har været til konference på Milling Hotel Søpark og var egentlig på vej hjem. "Men jeg måtte lige herned og sidde lidt først," siger hun, mens et par slentrende barnevognsmødre og en skoleklasse på cykel passerer forbi.

Projektet forener Maribos styrker
Eva Westerholt fra Lolland Kommune viser rundt i området, hvor den historiske bymidte skaber kontrast til søernes udstrakte vidder, der omfavner byen fra alle sider. "Men stedet havde brug for en fysisk opgradering. Og der var behov for at sikre det mod tilbagevendende oversvømmelser. Udfordringen var også, at området var meget usynligt fra bymidten, og vi ville gerne skabe en mere klar forbindelse," forklarer hun.

Som en del af Stedet Tæller er en ny egetræsbrygge med møbler og bådebro derfor kommet til. Buskadser er ryddet, så stedet er blevet mere åbent, tilgængeligt og rustet mod stigende vandstande og 100-års-hændelser. Ny belysning indrammer pladsen, og det gamle ishus står forvandlet som et lille formidlingsrum, der fortæller historien om Maribos kulturmiljø.

Og ikke mindst er der lagt en ny belægning med 'spor', der viser, hvor det gamle kloster lå, og hvor stort det var: "Det er ikke alle, der opdager det, men rigtig mange gør, og det er sjovt at overhøre deres samtaler, når det går op for dem, hvad sporene viser," siger Eva Westerholt og viser ned til træbryggen. Den erstatter søens nedbrudte betonkanter, og sammen med en ny sti skaber den sammenhæng til bymidten og hotellet. På gåturen langs søen udpeger hun nye havelåger, badebroer og belægninger, som lokale husejere har bekostet i kølvandet på projektet.

Området er også blevet meget tryggere, siger hun. "Det er, hvad vi hører fra naboerne, og vi oplever vitterligt intet hærværk. Det værste, vi har været ude for, er en skraldespand, nogen havde smidt i søen, men den kunne vi fiske op igen og sætte tilbage på plads."

Stedet kommer først
Projektet bygger videre på Naturlandet Lolland Falster, som hægter hele bearbejdningen af landskabet op på en større formidling af Maribosøerne og spiller sammen med byrumsprogrammet i Maribo. Byrumsprogrammet puster nyt liv i bykernen ved at binde byens centrum sammen med naturen og kulturhistorien. Og netop disse tre elementer var også udgangspunkt for hele projektets arkitektoniske idé, som er udviklet af Kristine Jensens Tegnestue og Gjøde & Partnere Arkitekter.

"Udfordringen med at få stedets mange kulturhistoriske og naturmæssige værdier til at komme til deres ret har været utroligt spændende at arbejde med. Men det kræver, at man er meget præcis på, hvad det er for en historie, man gerne vil fortælle, og hvordan man vil få stedet til at tælle," siger Kristine Jensen over telefonen fra Aarhus.

For landskabsarkitekten kommer stedet altid først. Dets historie, særlige kvaliteter og fortællinger. I Maribo er det kontakten til søen, der gør området unikt, og netop vandet var årsagen til, at munke og nonner i sin tid valgte at slå sig til her, fortæller hun.

Først kom vandet, så kirken, siden voksede byen frem, og også i dag er forbindelsen til vandet afgørende, både når det gælder adgangen til områdets naturoplevelser og udfordringer med stigende vandstande.

Stedets storhed vises gennem projektets enkelhed, som skærper forbindelsen til naturen og trækker historien frem og samtidig forholder sig til klimaforandringerne, forklarer Kristine Jensen: "Vi var med det samme begejstrede for tanken om at få de mange natur- og kulturhistoriske værdier til at komme til deres ret i et nutidigt perspektiv. Det sjove er, at der i starten var stor lokal modstand imod projektet. Men i dag synes de fleste, det ser ud som om, det har været der altid."

"Jeg må indrømme, det er blevet godt"
Og det kan 29-årige Alexander McLaughlin og hans ven Ronnie Lanter skrive under på. Efter nogle år i henholdsvis England og Odense er de begge hjemvendte maribonitter, og på denne mandag har de rykket frokostpausen ned til klosterruinen, et sted, de kender ud og ind. Alexander McLaughlin: "Vi er altid kommet her. Da vi var børn, var det for at lege, i gymnasiet kom vi for at hænge ud, og nu er vi her så igen. Det er vitterligt byens naturlige mødested. Egentlig var jeg imod, at der skulle laves noget om her, men jeg må indrømme, at det er blevet godt."


Oversigtskort